Menneskerne ude i marken er vigtige, men ofte glemte medspillere, når der tales om at nå klimamål. Det skriver klimaerhvervsskolens advisory board for klimavenligt landbrug i et debatindlæg bragt i Jyllandsposten.

Følgende indlæg har været bragt i Jyllandsposten 27. oktober 2026. Det er skrevet af advisory boardet for klimavenligt landbrug hos klimaerhvervsskolen Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier:

Svend Brodersen (direktør og ejer, Gram Slot) 
Lisbeth Henricksen (direktør, SEGES Innovation)
Steen Bitsch (adm. direktør, Vestjyllands Andel)
Maria Lundgaard-Karlshøj (psykolog og ejer, Ausumgaard)
Karsten Frøhlich Hougaard (centerchef, Teknologisk Institut)
Maja Rimer Bæk Nielsen (projektleder, Tænketanken Frej)
Dan Holt Højgaard (forperson, Grønne Nabofællesskaber)

Dansk landbrug står over for sin største transformation i nyere tid. Kvælstofkrav, CO2-afgifter, arealomlægning og grisefirepart er emner, der næsten dagligt trækker overskrifter. Politisk er retningen sat, og de teknologiske redskaber udvikles i ekspresfart på universiteter, innovationsmiljøer, værksteder, faglokaler og i forskningscentre.

Men i jagten på at nå klimamål overser vi ofte det mest afgørende led i kæden: Mennesket.

Den grønne omstilling bliver ikke til virkelighed, blot fordi vi vedtager ny lovgivning eller opfinder ny teknologi. Den bliver til virkelighed, når den enkelte landmand tirsdag morgen sidder ved køkkenbordet eller står i marken og træffer valg, der forener grøn omstilling med en sund forretningsmodel.

Som advisory board ser vi det som vores absolut vigtigste opgave at sikre, at uddannelse og kompetencer følger med ambitionerne.

Herningsholm er udpeget som klimaerhvervsskole og går med stolthed forrest i at forme fremtidens landbrugsuddannelse.

Et stolt erhverv

Dansk landbrug er et af vores ældste og historisk set vigtigste erhverv. Det er bygget af generationers flid, dyb faglighed og evnen til at brødføde andre. Netop fordi traditionerne er så stærke, og hårdt arbejde sidder i rygmarven, så ændrer landbruget sig ikke hen over natten.

Men omstillingen er uomgængelig. Vi mærker den nødvendighed på tætteste hold, og det gør det omkringliggende samfund, forbrugerne og politikerne også. Forventningerne til landbruget har ændret sig markant, og det kræver en kulturændring på bedrifterne og i rigtig mange følgeerhverv.

At opfylde missionen kræver derfor mere end blot en ny generation af landbrugselever, der møder uddannelsen med kendskab til algoritmer, præcisionsjordbrug og kulstofkredsløb. De unge skal være klar til at gøre tingene anderledes. Men hvis de møder lærepladser og et erhverv, hvor ”sådan gør vi ikke her” trumfer den nyeste viden, så bremses omstillingen.

De erfarne landmænd, der i dag står ved roret, skal også være klar til at slippe plejer.

Generationssamarbejde

Det at droppe plejer handler ikke om at smide den faglige stolthed over bord eller underkende årtiers samlede erfaringer. Tværtimod. Det handler om at bruge den faglige stolthed til at gå forrest i den grønne omstilling.

Når den erfarne landmand og lærlingen mødes, skal det være i et gensidigt fagligt skub fremad. Lærlingen bringer den nyeste viden fra klimaerhvervsskolen med sig. Den erfarne landmand bringer årelang erfaring, forretningsforståelse og praktisk tæft.

Bliver omstillingen til et generationsopgør, taber alle. Gør vi den derimod til et fagligt generationsfællesskab, hvor begge parter tør udfordre egne vaner, kan vi skabe et landbrug, der både kan være økonomisk og klimamæssigt bedre.

Kulturbærere for fremtidens landbrug

På Herningsholm er der et skærpet syn på at uddanne landmænd, der ikke kun er dygtige håndværkere og driftsledere, men som også er stolte kulturbærere.

En moderne kulturbærer i landbruget er en forvalter af jorden, som evner at lytte til samfundets krav uden at miste troen på eget erhverv. En landmand, der formår at navigere i et komplekst landskab, og som ser nye løsninger som en naturlig del af godt landmandskab.

Den grønne omstilling af landbruget er en gigantisk opgave, og tiden er inde til forandringer. Som advisory board tør vi godt gå forrest og være med til at skabe rammerne for fremtidens landbrugsuddannelse. Men skal vi lykkes, kræver det mod og handlekraft fra hele erhvervet. Det kræver, at politikerne bakker op om erhvervsuddannelserne med de nødvendige ressourcer, og at både unge og erfarne landmænd udviser modet til at lære af hinanden.

Som klimaerhvervsskole og advisory board er vi klar. Vi har viden, redskaberne og viljen til at uddanne fremtidens landmænd og række hånden ud til de erfarne.