Byggebranchens fremtid blev vendt på bodega

BÆREDYGTIGT BYGGERI

Hvordan får vi ny forskning ud på byggepladserne? Og hvilke kompetencer får fremtidens håndværkere brug for? Det var nogle af spørgsmålene, da advisory board for klimaerhvervsskolen for bæredygtigt byggeri var samlet.

Rammerne var lidt anderledes end ved et klassisk advisory board-møde. JDH-BYG havde nemlig inviteret indenfor i virksomhedens såkaldte smugkro – som samtidig viste sig at være virksomhedens største mødelokale.

Med den lokation gav dagens icebreaker næsten sig selv: Deltagerne skulle fortælle om deres egen ungdoms bodega. Herefter skiftede samtalen dog hurtigt fra fortidens værtshuse til fremtidens byggeri.

Hvad skal fremtidens håndværker kunne?

Dagens vært, arkitekt og ejerleder i JDH-BYG Samuel Mydland, gav et indblik i virksomhedens tilgang til bæredygtighed, og hvordan de arbejder aktivt med den i deres forskellige roller som både underentreprenør, totalentreprenør og rådgiver.

Med afsæt i virksomhedens egne erfaringer satte han blandt andet fokus på, hvad arbejdet med nye materialer og løsninger kræver af byggeriets fagligheder. Her pegede han på behovet for viden om blandt andet kulstofkredsløb, cirkularitet og skadelige stoffer, forståelse for materialevalg og renovering samt digitale kompetencer. Men også på evnen til at bevare nysgerrigheden og løbende tilegne sig ny viden og nye arbejdsmetoder gennem arbejdslivet.

Det blev fulgt op af en drøftelse af efteruddannelse og Klimaerhvervsskolens arbejde med AMU. Her var fokus både på, hvilke nye kompetencer branchen har behov for, og hvordan efteruddannelse kan bringes tættere på håndværkernes hverdag. Blandt de konkrete indsatser er træbyggeri i højden, LCA på byggepladsen og droner i byggeriet.

Kortere vej fra forskning til byggeplads

Efter en status på Klimaerhvervsskolens aktuelle arbejde blev blikket rettet mod koblingen mellem forskning og praksis.

Kasper Lynge Jensen, institutleder for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet og repræsentant for CEBE, introducerede arbejdet med vidensopbygning, kompetenceudvikling og mulighederne for et tættere samarbejde med Klimaerhvervsskolen.

Det satte gang i en fælles diskussion om, hvordan forskning bliver relevant og anvendelig for håndværkere, virksomheder og rådgivere – og hvilken rolle Klimaerhvervsskolen kan spille som bindeled mellem forskning, uddannelse og praksis.

En af pointerne i dagens afsluttende opsamling var, at vidensdelingen ikke kun skal gå fra universiteterne og ud i branchen. Der skal skabes et loop, hvor erfaringer og viden fra uddannelser, lærlinge, håndværkere og virksomheder også bringes tilbage og bidrager til den videre udvikling.

Det er netop den kobling, Advisory Boardet skal være med til at styrke – så Klimaerhvervsskolens aktiviteter tager afsæt i de behov, muligheder og udfordringer, der findes i byggeriet.