Fra landbrugets historie til fremtidens landmand: Advisory Board mødtes på Gram Højskole

Dagen begyndte i ægte højskoleånd med fællessang fra Højskolesangbogen. Det satte rammen for en dag, hvor det ikke kun handlede om fremtidens teknologi og faglige kompetencer, men også om dannelse, fællesskab og landmandens rolle i samfundet.

Dagens første oplæg kom fra Sanne Brodersen, koordinerende højskolelærer på Gram Højskole, som gav et indblik i højskolens arbejde med dannelse og tankerne bag at udvikle hele mennesker.

Det blev afsæt for en fælles drøftelse af, hvad dannelse betyder i en moderne landbrugsuddannelse.

For fremtidens landmand skal ikke alene mestre sit fag. Der bliver også brug for evnen til at samarbejde, indgå i fællesskaber og forstå sin egen rolle i en større sammenhæng.

Et centralt perspektiv i diskussionen var, at læring ikke kan isoleres til teori. Hoved, hænder og hjerte skal i spil, og praktiske erfaringer og mødet mellem mennesker er en vigtig del af den dannelse, som unge tager med sig ind i arbejdslivet.

Efter en rundvisning på Gram Slot, hvor ejer og direktør Svend Brodersen fortalte om stedets udvikling, økologiske landbrug og fremtidsplaner, blev blikket rettet mod landbrugets historie.

Peder Dam, museumsinspektør ved Museum Odense og formand for Landbohistorisk Selskab, gav et historisk perspektiv på landbokulturen og landbrugets udvikling.

Hvor 1800-tallet var præget af opdyrkning, blev 1900-tallet intensiveringens århundrede. Det gav anledning til at diskutere, hvad der skal kendetegne landbrugets næste kapitel.

For landbrugets historie er også historien om et erhverv, der konstant har tilpasset sig nye vilkår. Og den udvikling fortsætter i dag, hvor hensynet til fødevareproduktion, klima, natur og samfund skal tænkes sammen på nye måder.

Dagens sidste faglige oplæg kom fra Lisbeth Henricksen, direktør i SEGES Innovation, som satte fokus på fremtidens landbrug og de forandringer, erhvervet står overfor.

Her fyldte blandt andet teknologi, dataforståelse, nye dyrkningsmetoder og behovet for at kunne navigere i stigende regulering.

Men også samarbejde blev fremhævet som en afgørende kompetence. Fremtidens landmænd skal kunne se deres produktion i sammenhæng med natur, vandmiljø, lokalsamfund og den øvrige fødevareproduktion.

Samtidig rejste drøftelserne et vigtigt spørgsmål for Klimaerhvervsskolen: Hvordan skaber vi plads til nye kompetencer i uddannelserne, uden blot at lægge mere oven på det eksisterende?

Det kalder på tættere samarbejde mellem uddannelser, virksomheder og vidensmiljøer og på en løbende udvikling af både undervisning og efteruddannelse.

Dagen blev rundet af med en fælles refleksion over, hvordan Klimaerhvervsskolen kan bidrage til udviklingen af fremtidens landbrug.

En gennemgående pointe var betydningen af at bevare håbet og troen på fremtiden – også når landbruget står over for store forandringer.

For som det blev fremhævet i dagens afsluttende opsamling, er landbrugets næste historie endnu ikke skrevet. Og det er i høj grad de unge, der skal være med til at skrive den.

Netop derfor er dialogen med Advisory Boardet vigtig. Den er med til at kvalificere Klimaerhvervsskolens arbejde, så fremtidens landmænd får både den faglighed, de kompetencer og de perspektiver, der skal til for at udvikle et landbrug i forandring.