
Unge landmænd giver kommunen bud på fremtidens landbrug
Produktionslederstuderende fra Herningsholm har gennem et undervisningsforløb i kommunikation forberedt sig på at bringe deres faglighed i spil over for Herning Kommune. Nu skal deres anbefalinger indgå i samtalen om kommunens kommende klimahandleplan.
Krav om solceller på erhvervsbygninger, endnu et biogasanlæg i Herning Kommune og bedre muligheder for at genbruge regnvand på landbrugsejendomme.
Det er nogle af de forslag, som produktionslederstuderende fra Herningsholm Landbrugsskole har fremlagt for Herning Kommune på en fælles workshop fredag. Her skulle de unge præsentere deres anbefalinger til kommunens kommende klimahandleplan.
Kommunen har inviteret de kommende produktionsledere med i arbejdet, fordi deres perspektiver kan bidrage med viden om den virkelighed, som fremtidens landbrug skal fungere i.
For produktionsledereleven Anton betyder invitationen noget i sig selv.
”Det er stort af Herning Kommune at lytte til os. Det er rart at få indflydelse og blive inddraget i noget så vigtigt som deres klimahandleplan.”
En ny generation af landmænd ved bordet
For Herning Kommune har forløbet givet mulighed for at komme tættere på en målgruppe, som kommunen gerne vil i dialog med.
”Vi er kommet i dialog med en lidt yngre målgruppe fra landbrugserhvervet, hvis perspektiver vi længe har været nysgerrige på, men hvor vi har manglet en naturlig kontaktflade. Gennem forløbet har vi fået et øget indblik i deres virkelighed samt bekymringer og håb for fremtiden, hvilket vi kan bruge i vores videre arbejde,” siger Malene Bomholt, projekt- og programleder i Herning Kommune, og fortsætter:
”Det er også mit indtryk, at eleverne også har fået en øget forståelse for de rammer, som kommunens medarbejdere skal navigere i, hvilket skaber et godt fundament for dialog og samarbejde.”
Konkrete anbefalinger med afsæt fra hverdagen
De unges anbefalinger tager udgangspunkt i konkrete muligheder for at gøre landbruget mere bæredygtigt.
De foreslår blandt andet krav om solceller på tage i erhvervet for at øge produktionen af grøn energi på landbrugsejendomme. De peger også på muligheden for at etablere endnu et biogasanlæg i kommunen.
Et andet forslag er mere afgræsning af grønne områder. Flere dyr kan ifølge elevernes anbefaling bidrage til en mere naturlig proces og skabe bedre betingelser for biodiversiteten med flere insekter, fugle og blomster.
Derudover foreslår de blandt andet også at opsamle regnvand på landbrugsejendomme, så vandet f.eks. kan bruges til at vande køer og vaske stalde, så drikkevand ikke bruges til alle formål.
For en af de kommende produktionsledere Asger er det afgørende, at elevernes input ikke blot bliver hørt, men også har mulighed for at føre til konkrete forandringer.
”Jeg føler mig mere hørt, og at det betyder meget, at vores anbefalinger kan være med til at ændre fremtiden. At det er noget, der kan blive konkret i virkeligheden.”
Fra faglig viden til gode argumenter
For at klæde eleverne på til dialogen med kommunen har klimaerhvervsskolen Herningsholm tilrettelagt et undervisningsforløb, hvor de har arbejdet med at formidle deres faglige viden, argumentere for deres synspunkter og forstå andre perspektiver.
Lotte Kristiansen, journalist og gæsteunderviser i kommunikation, har undervist de unge i blandt andet argumentation, formidling og dialog.
”Eleverne er stolte af at blive spurgt til råds på den her måde, og at de rigtig gerne vil være en konstruktiv stemme i den fremtid, de skal ud at arbejde i. De er gennem forløbet blevet bedre til at forklare deres synspunkter til mennesker, der ikke ved det samme som dem,” siger hun.
Forløbet er en del af klimaerhvervsskolens arbejde med at styrke elevernes evne til at bringe deres faglighed i spil uden for skolen. Det glæder Anne-Marie Thomassen, projektleder på klimaerhvervsskolen Herningsholm, at de unge får mulighed for at bidrage til kommunens klimaarbejde.
”En vigtig opgave for klimaerhvervsskolen er netop at ruste fremtidens faglærte til at tage aktiv del i den grønne omstilling. Det kræver både faglig viden og evnen til at omsætte den til handling – også når forskellige hensyn skal spille sammen. Samtidig får både de og kommunen en bedre forståelse for hinandens perspektiver og vilkår. Det er et vigtigt udgangspunkt for dialog og for at finde gode løsninger sammen,” siger hun.





