Klimavenligt landbrug

Vi ruster fremtidens landmænd med viden, teknologi og metoder, der både tager ansvar og viser vejen.

Fremtidens landbrug starter i dag

Landbruget spiller en nøglerolle i den grønne omstilling – og som klimaerhvervsskole gør vi klima og bæredygtighed til noget, der kan mærkes, måles og læres i praksis tæt på virkeligheden. Vi sætter fokus på regenerativ dyrkning, biodiversitet og skånsom teknologi, der mindsker klimaaftrykket og styrker jordens sundhed.

Et af vores centrale projekter er at skabe et eksperimenterende og engagerende læringsmiljø, hvor elever sammen med virksomheder, forskere og undervisere udvikler og afprøver nye løsninger. Her møder de virkelighedsnære praksisforløb, hvor robotter, droner og data bliver redskaber til præcisionslandbrug og bedre beslutninger i marken.

Vi tror på, at fremtidens faglige kræfter skal have begge ben solidt plantet i jorden – og blikket rettet mod bæredygtige løsninger. Det kræver samarbejde, mod og nysgerrighed. Og det kræver, at vi som klimaerhvervsskole tager ansvar for at forbinde ny viden, teknologi og praksis i virkelighed helt ude på marken.

Vi tror på, at fremtidens faglige kræfter skal have begge ben solidt plantet i jorden – og blikket rettet mod bæredygtige løsninger. Det kræver samarbejde, mod og nysgerrighed

Anne-Marie Thomassen, projektleder for klimavenligt landbrug

Aktuelle projekter

Klimavenligt landbrug i fokus

Kontakt os

Vi arbejder fokuseret på at udvikle et nationalt udviklings- og læringsmiljø for klimavenligt landbrug. Vi vil fungere som en eksperimenterende platform for grøn omstilling, ny teknologi og kompetenceudvikling. Vi arbejder blandt andet med følgende opgaver:

  • Udvikle grønne landbrugsuddannelser og undervisningsforløb
  • Være opsøgende i forhold til ny viden om potentialer for landbruget i den grønne omstilling
  • Tilbyde moderne faciliteter og udstyr
  • Udvikle underviserkompetencer
  • Arbejde internationalt
  • Være til gavn for alle gennem netværk, samarbejde og vidensdeling.