
Om klimaerhvervsskolen
Som klimaerhvervsskole går vi forrest i den grønne omstilling af fremtidens erhvervsrettede uddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser gennem udvikling, videndeling og samarbejde på tværs af skoler og brancher – til gavn for alle.
Vi former fremtidens faglige kræfter
Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier er udpeget af regeringen som klimaerhvervsskoler for klimavenligt landbrug og bæredygtigt byggeri – side om side med Rybners (energi) og TEC (transport). Det forpligter.
Som klimaerhvervsskole går forrest vi i den grønne omstilling af erhvervsrettede uddannelser, arbejdsmarkedsuddannelser og kompetenceudvikling i sektoren. Det gør vi med ydmyghed over for opgaven – og modet til at gå nye veje, så vi kan gøre en forskel for både mennesker og miljø.
Som klimaerhvervsskole er vi med til at løfte 10 ambitiøse opgaver, der skal fremtidssikre erhvervsuddannelserne og accelerere den grønne omstilling. Det handler bl.a. om at udvikle nye uddannelser, grønne svendeprøver og læringsmiljøer – og om at dele viden, så hele sektoren rykker med. Vi udvikler nye uddannelser, grønne svendeprøver og læringsmiljøer – og deler vores erfaringer, så hele erhvervsuddannelsesområdet rykker med.
Vi tror på fælles løsninger, faglig stolthed og fremtidens muligheder. For kun når vi arbejder i samme retning, kan vi uddanne de mennesker, der gør den grønne omstilling mulig.
Vi gør det – i fællesskab og til gavn for alle.
To fokusområder:
Nyheder

Ny indblæsningsmaskine giver eleverne hands-on adgang til biobaseret isolering
Klimaerhvervsskolen investerer i professionelt udstyr til papirisolering, så tømrereleverne kan arbejde med fremtidens bæredygtige byggemetoder i praksis.

Klimaerhvervsskolen på Herningsholm bliver nyt hjem for Green Innovation Week
Efter fire år i Skive bliver Green Innovation Week en del af klimaerhvervsskolen på Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier. Overdragelsen skal sikre, at initiativet fortsætter som national platform for grøn kompetenceudvikling – tæt på de erhvervsskoler, hvor fremtidens faglærte formes.

Skoler måler klima-engagement hos lærere og elever
Er vores erhvervsskoleelever og faglærere optaget af grøn omstilling? Og hvad kan øge deres engagement? Dét undersøger TEC og Herningsholm nu i en såkaldt baselineundersøgelse lavet af Teknologisk Institut.
En fælles indsats – for hele Herningsholm

Internationalt ansvar

Vi tager ansvar for at uddanne faglærte, kursister og studenter, der både tænker lokalt og agerer globalt. Vi arbejder målrettet for, at internationalisering bliver en naturlig del af vores identitet – ikke et projekt ved siden af, men en integreret del af det vi gør. Vi tror på, at fremtidens løsninger skabes i fællesskaber – på tværs af vertikale og horisontale skel – og på tværs af landegrænser.


